kontrakt styring midas

Udnyt mulighederne i Engrosmodellen

Ifølge Energinet.dk træder Engrosmodellen i kraft i den danske elsektor 1. oktober 2015. Modellen vil markant ændre vilkårene for danske elhandlere, og debatten har naturligt været centreret omkring de udfordringer, modellen giver elhandlerne. Emner som samfakturering, likviditetsmæssige konsekvenser og DataHub-integration er måske nok til at give enhver elhandler sved på panden.

Men indførelsen af Engrosmodellen behøver ikke nødvendigvis kræve søvnløse nætter. I Conscius er vi i fuld gang med at undersøge mulighederne for en nem overgang til Engrosmodellen - blandt andet understøttet af vores elhandelsløsning, Midas.

Midas understøtter Engrosmodel og DataHub

I Conscius arbejder vi på højtryk på at løse de udfordringer, elhandlerne frygter ved implementeringen af Engrosmodellen, og vi har allerede nu et godt overblik over, hvordan Midas kan hjælpe til en gnidningsfri overgang.

Midas integrerer allerede til en række systemer, og vil også kunne integreres til DataHubben. Midas er desuden et robust system, som allerede i dag håndterer store datamængder, ligesom systemet vil kunne håndtere de statslige afgifter og varierende tariffer, der fremover skal faktureres gennem elhandlerne. Dette vil gøre det nemmere for elhandlerne at skabe overblik og følge op.

"Der er helt klart nogle aspekter af Engrosmodellen, der skal tænkes rigtig godt igennem, men med den rigtige strategi og den rigtige software tror jeg, at modellen kommer til at give flere muligheder end problemer for elhandlerne. Det bliver spændende at se, hvem der beslutter sig for at udnytte mulighederne," siger VP Strategic Products, Kenneth Sørensen.

Engrosmodellen skaber nye muligheder

Implementeringen af Engrosmodellen vil først og fremmest skabe helt nye muligheder for elhandelsselskaberne. Det bliver for eksempel muligt at sælge produkter med priser, der er mere gennemskuelige for forbrugeren - og dermed mere konkurrencedygtige.

"Det er klart, at det er nemmere for forbrugeren at forstå en fast pris pr. måned for et vidst forbrug eller evt. en trindelt prismodel, end det er at forstå en enhedspris som øre/KWh. Den slags produkter kræver selvfølgelig, at man har styr på sin markedsrisiko - bl.a. ved at være opdateret omkring kundernes realiserede forbrug," siger Kenneth Sørensen.

Midas giver allerede en enestående mulighed for at samle overblikket over hele forretningen - fra prissætning, produktudbud og profildata over salg til afdækning, realiseret forbrug og fakturering. Engrosmodellen og ikke mindst DataHubben er med til at styrke det, som Midas allerede gør bedre end nogen anden løsning, nemlig at give et samlet overblik over forretningen i ét system og dermed gøre det muligt bevidst at tilpasse strategi og processer, sådan at risikoen mindskes, konkurrenceevnen styrkes og indtjeningen øges.

Vi tilbyder rådgivning om engrosmodellen

For at forberede Midas til Engrosmodellen har vi brugt mange timer på at sætte os ind i alle aspekter af den nye situation, og vi er ikke blege for at kalde os selv eksperter inden for Engrosmodellens betydning for elhandelsselskaberne. Derfor tilbyder vi også generel vejledning i, hvordan aktører i elsektoren bedst kan udnytte de nye muligheder, ligesom vi selvfølgelig kan rådgive om de udfordringer, den nye situation kan give.

Vil du vide mere?

Vi kontakter dig gerne til en uforpligtende snak, hvis du indtaster dine oplysninger her.

Hvis du vil høre mere om Midas eller generelt om vores tanker om udfordringer og muligheder i Engrosmodellen, er du velkommen til at ringe til VP Strategic Products, Kenneth Sørensen på tlf.: +45 29 48 34 47.

Du kan også fange os på Dansk Energis Kick Off temadag om Engrosmodellen d. 24. september.

Læs mere om Midas.

Læs mere om Engrosmodellen og DataHubben.